Velkommen til GuldBoSund
GuldBoSund ligger i de smukkeste og mest idylliske omgivelser lige ned til Guldborgsund.
Vi har plads til 50 visiterede borgere fra hele Danmark, og vi tilbyder de bedste forhold for ældre, hvor tilkøb af ekstra ydelser som feks. wellness, personlig pleje, rengøring og ledsagelse til forskellige aktiviteter ud af huset er en mulighed for den enkelte.
GuldBoSund – en multifunktionel og unik virksomhed
/ Konferencer & Fester
Hold dit næste møde eller fest på GuldBoSund i smukke omgivelser.
GuldBoSund har en skøn restaurant med den bedste udsigt, hvor enhver har mulighed for at holde livets fester og nyde køkkenets sublime specialiteter. Vi har også møde-, kursus- og konferencefaciliteter af høj kvalitet og med kapacitet til mere end 300 personer.
/ HVAD SIGER KUNDERNE
Min mor tilbragte sine sidste år på GuldBoSund Friplejehjem, og jeg har fra dag 1 været helt tryg ved at have lagt ansvaret for Mors velbefindende i hænderne på Dortes team.
På GuldBoSund er en tydelig ambition: Plejen og omsorgen skal være i orden, og jeg har på intet tidspunkt oplevet andet end netop det.
Jeg har haft en rar oplevelse af et hus med god stemning, og jeg har mødt et personale fulde af smil, venlighed, respekt og “tid nok” – til Mor og til os andre.
Særlig dejligt var det dog, at Mor selv – og uopfordret – udtrykte sin tilfredshed, og der gik ikke lang tid før GuldBoSund var lig “hjem”, hvis vi tog på tur.
Alt dette gav sjælefred for alle.
– Maiken, pårørende
Udtalelse fra pårørende
Udtalelse fra pårørende
/ FRIPLEJEHJEM
Vi vil være i hinandens liv så længe som muligt
Vi har plads til 50 visiterede borgere fra hele Danmark. Vi tilbyder høj faglighed, nærhed og omsorg i kombination med spændende aktiviteter, vedligeholdende træning og god mad. Det er ikke dyrere at bo på GuldBoSund Friplejehjem, end på et hvilket som helst andet plejecenter. Forskellen er blot, at hos os kan alt – lige fra en månedlig vinpakke til personlig ledsagelse – tilkøbes.
/ REHABILITERING
Privat rehabilitering giver fornyet energi
Har man fået ny hofte eller nyt knæ, har man været ude for en ulykke, er blevet ramt af en blodprop eller været syg igennem længere tid, så sikrer et målrettet og intensivt rehabiliteringsophold på GuldBoSund, at man kommer tilbage til hverdagen.
/ TERMINALE PLADSER
Terminale pladser til private
Ikke alle uhelbredeligt syge og døende har mulighed for at få en hospiceplads i den sidste tid. Vores veluddannede medarbejdere har kompetencerne til, at den enkelte får et smukt og værdigt farvel til et levet liv.
Vi skræddersyr det palliative ophold med udgangspunkt i den døendes og familiens ønsker og behov.
/FITNESS
Indendørs og udendørs fitness
GuldBoSund har topmoderne træningsfaciliteter, såvel indendørs som udendørs. Disse benyttes af husets beboere og rehabiliteringsgæster, men i meget stor udstrækning også af lokalområdets borgere, som ønsker at træne i rolige omgivelser og med måske Danmarks smukkeste udsigt.