Bolig og husleje

På friplejehjemmet GuldBoSund vil der være 42 singlelejligheder og 4 lejligheder beregnet til ægtefæller/par.

Singlelejlighedernes areal inkl. fællesareal er på 73 m2. Disse lejligheder er indrettet som 2 - rums boliger med enten terrasse eller altan.

De lejligheder, der er beregnet til ægtefæller eller par, har et areal incl. fællesareal på 82 m2. Disse lejligheder er indrettet som 3 - rums boliger.

Entreen har en god rummelighed ligesom opholdsstuen, der har god plads, også hvis man er kørestolsbruger. I en niche i stuen er der køkken.

Soveværelset er lyst og rummeligt og står i direkte forbindelse med badeværelset, som kan tilgodese både den selvhjulpne borger, eller hvis man er kørestolsbruger.

Ud over arealet i selve lejligheden hører fællesrummene med til det, man skal betale husleje for, og som man må bruge som sin bolig. Bla. har alle lejligheder adgang fra lyse fællesarealer, som danner rammen om gårdhaverne.

På friplejehjemmet GuldBoSund gælder reglerne i lejeloven, som havde det været enhver anden ældrebolig. Ved indflytning udfærdiges en lejekontrakt med fastsættelse af husleje, el, vand og varme, indskud og boligydelse efter de regler, der er gældende.

Husleje
Huslejen for singlelejligheder er fastsat til kr. 7.437 pr. mdr. ex. el, vand og varme.
Huslejen for ægefælle/par lejligheder er fastsat til kr. 8.241 pr. mdr. ex. el, vand og varme.

Boligstøtte
Der kan søges boligstøtte i henhold til de gældende regler herom, hvilket reducerer din månedlige husleje.